Loading...

Skab mere energi, nærvær og trivsel på arbejdspladsen

I en travl hverdag, hvor tempoet ofte er højt, er medarbejdernes trivsel vigtigere end nogensinde.

Jeg tilbyder skræddersyede yoga- og åndedrætsforløb til virksomheder – store som små – med fokus på at skabe mere balance, energi og mental ro hos og blandt medarbejderne.

Uanset om I arbejder på kontor, i hjemmeplejen, i butik, på lager, i håndværksfag eller noget helt andet, tilpasses forløbet præcis til jeres arbejdsplads, behov og medarbejdere.

Jeg kommer ud til jer og skaber et trygt, nærværende rum, hvor alle kan være med – også dem der aldrig har prøvet yoga eller at arbejde med åndedrættet før.

Hvad kan yoga og åndedræt gøre for jeres medarbejdere?

Yoga og Pranayama (bevidst åndedræt) er effektive redskaber til at styrke både den fysiske og mentale trivsel på arbejdspladsen. Når kroppen og nervesystemet får mulighed for at finde ro, skabes der bedre forudsætninger for fokus, samarbejde og overskud.

Et forløb kan blandt andet bidrage til:

– Mindre stress og spændinger

– Øget energi og koncentration

– Bedre søvn og restitution

– Færre smerter i nakke, skuldre og ryg

– Større mental robusthed og overskud

– Bedre arbejdsglæde og fællesskab

– Mere nærvær og balance i hverdagen

Pranayama – den bevidste vejrtrækning – hjælper medarbejderne med at regulere nervesystemet og skabe ro indefra. Selv få minutters guidet åndedræt kan mærkes direkte på både fokus, puls og stressniveau.

Forløb tilpasset jeres virksomhed

Alle virksomheder er forskellige, og derfor skræddersys hvert forløb individuelt.

Det kan være:

– Morgenyoga før arbejdsdagen starter

– Korte åndedrætspauser i løbet af dagen

– Rolige stræk til fysisk belastede medarbejdere

– Yoga stillinger til stillesiddende medarbejdere

– Stressreducerende forløb

– Team dage og trivselsevents

– Faste ugentlige hold

– Workshops og temadage

Varighed, antal deltagere og indhold tilpasses efter jeres ønsker, behov og arbejdsrammer.

En investering i dine ansatte og det enkelte menneske.

Når medarbejdere trives, mærkes det i hele virksomheden. Mere energi, bedre samarbejde og færre spændinger skaber ikke kun gladere medarbejdere – det styrker også arbejdsmiljøet og den daglige performance.

Mit ønske er at skabe et pusterum midt i hverdagen, hvor kroppen får lov at give slip, og sindet finder ro. Et rum hvor medarbejdere går tilbage til arbejdet med fornyet energi, klarhed og overskud.

Jeg tilbyder forløb til både små og store virksomheder, og priser tilpasses efter virksomhedens størrelse, antal deltagere og ønsker til forløbet.

Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om, hvordan et yoga- og/eller åndedrætsforløb kan skabe værdi hos jer.